Valg af brændeovn

Der er utallige brændeovne på markedet og det nemmeste er at lade smag og behag bestemme. Dog er det vigtigt at gøre sig lidt flere overvejelser før man investerer i en ny brændeovn til sit hjem, da den gerne skal kunne holde i mange år frem. Det kunne være overvejelser som:

- Ønsker du klassisk design i støbejern eller moderne design i pladejern?

- Hvor stor er afstanden til brændbare materialer?

- Hvor mange kvadratmeter skal brændeovnen kunne opvarme?

- Er brændeovnen den eneste varmekilde eller skal den supplere for eksempel oliefyr eller elvarme?


Konvektion- eller strålevarme?

Konvektionsovne er den nye generation af brændeovne, der fordeler varmen via luftcirkulation. Det giver en jævn og behagelig varme - også i tilstødende rum. Konvektionsovne kan typisk stå tættere på brændbare materialer end strålevarmeovne, da overfladen ikke bliver så varm. Dermed er den også mere børnesikker. Strålevarmeovne er derimod kendt af mange generationer. Her bliver varmen koncentreret omkring ovnen. Det betyder, at luften tæt ved ovnen bliver meget varm, mens temperaturen falder, jo længere væk man kommer fra ovnen.

Læs mere om konvektionsovne her
Stor eller lille?

Det er vigtigt at finde den rigtige størrelse brændeovn, der passer til dit behov. Valget afhænger blandt andet af husets isolering, størrelse, indretning, ovnens placering mv. Køb ikke brændeovnen for stor, da man vil være tilbøjelig til at fyre for lidt og med for lav temperatur, for at varmen ikke bliver for kraftig. Det giver en dårlig forbrænding.

Brændeovnenes varmeydelse er angivet i kilowatt (kW). Som tommelfingerregel kan én kW opvarme 10 kvadratmeter, hvis huset er dårligt isoleret. Har huset god isolering, kan én kW opvarme 20 kvadratmeter. Ved at fyre med lange intervaller og større stykker træ kan man typisk få brændeovnen til at yde 50% af den nominelle ydelse. Ved at fyre med flere mindre stykker træ og hyppige indfyringer kan effekten på brændeovnen øges en smule. Hvis du er i tvivl om, hvor stor en ovn, du skal vælge, anbefaler vi, at du taler med din skorstensfejer eller forhandler.

I langt de fleste tilfælde passer alle Aduro/ Asgård ovne til dit varmebehov, da ovnens varmeeffekt kan reguleres. Typisk fra 3-4 til 8-9 kW. Kun i to tilfælde bør du være opmærksom på ovnens størrelse. Er dit varmebehov under 3 kW, bør du vælge en ovn med maksimalt 5 kW i nominel ydelse. Er dit varmebehov over 7 kW bør du vælge en ovn med en nominel ydelse på minimum 6 kW.

Let betjening

Ønsker du en brændeovn, der er let at betjene og stort set selvkørende, er en Aduro-brændeovn med Aduro-tronic automatik svaret.
Læs mere om automatikken her
Automatisk luftregulering fra Aduro | Se Aduro-tronic automatik til brændeovn online