Ny røgsuger - Aduro DraftOptimizer

  • Beskrivelse
  • Brugeroplevelser
  • Specifikationer
  • Skorstenstræk
  • Download

Vær obs på, at du kan få håndværkerfradrag til montering af Aduro DraftOptimizer. Læs mere HER under Energibesparelser.

Få optimalt træk i din skorsten og mindre røg i nabolaget

Kom røg- og lugtgener til livs med Aduro DraftOptimizer. Røgsugeren der skaber det nødvendige træk i skorstenen uanset vind og vejr.

Skorstensfejere estimerer, at 15% af de europæiske skorstene er for dårlige til at ”trække” en moderne brændeovn/pejseindsats. Derfor oplever mange brændeovnsejere vanskeligheder på grund af for dårligt træk i skorstenen.

De typiske problemer er:

  • Problemer med at tænde op
  • Røg i stuen når lågen åbnes
  • Dårlig forbrænding og røg i nabolaget

Aduro DraftOptimizer er løsningen. Røgsugeren installeres oven på skorstenen og sikrer et konstant, jævnt træk og reducerer røg- og lugtgener.

Med Aduro DraftOptimizer får du:

  • Mindre røg ud i stuen
  • Mindre røg ud af skorstenen
  • Let optænding af brændeovnen
  • Ingen vand ind i skorstenen
  • Forbedrer forbrændingen - trækket kan justeres
  • 24V motor med lavt energiforbrug og ingen behov for jordstik
  • Kraftig fortynding af røgen = mindre røg- og lugtgener
  • Fremstillet af rustfri stål AISI 304

Hvordan fungerer den?

Aduro DraftOptimizer skaber et naturligt træk i skorstenen ved at løfte røgen i skorstenen og herefter fortynde den. Dette sikrer et godt træk i skorstenen uanset vejrforhold. Udenfor reduceres lugt og røg, idet den mikser frisk luft med røg og dermed fortynder røgen op til 25 gange.

Passer til både nye og gamle skorstene.
Fjernbetjent styring fås som tilbehør.

LÆS brochure her
LÆS artiklen: Ny røgsuger løser klager over brændeovn

BRUGEROPLEVELSER

Da Palle Nielsen skiftede sin gamle brændeovn ud med en ny moderne brændeovn, oplevede han pludselig problemer med at tænde op. Løsningen blev en røgsuger fra Aduro.

”Efter udskiftning af vores 20 år gamle brændeovn, oplevede vi pludselig problemer med at tænde op. Vi fik røg ud i stuen, når vi skulle ligge træ i ovnen, og ruderne sodede til og krævede rengøring ca. 2 gange om ugen, hvis vi skulle kunne se flammerne. Så vi var faktisk lidt trætte af det og tænkte, at det var brændeovnens skyld. Vores hus er i to plan og skorstenen er ca. en ½ meter over tagrygning og med isokern. Vi var derfor overbeviste om, at vi havde de ideelle aftræksforhold” fortæller Palle Nielsen.

Løsningen på Palle Nielsens problemer blev en røgsuger

”Efter vi har fået monteret AduroDraftOptimizer, oplever vi ikke længere problemer med røglugt i stuen, ruderne er klare og optændingen går som en leg. Så nu sidder jeg og nyder varmen, lyset og lyden fra min brændeovn” siger Palle og fortsætter.

Plug and Play

"Monteringen af røgsugeren var ikke noget problem. Den skulle blot sænkes ned i skorstenen, ledningen til 230 volt skulle ind på loftet, og så var vi faktisk klar til at tænde op i brændeovnen. Jeg har valgt en trådløs fjernbetjening, og det var mest af praktiske årsager, så der ikke skulle trækkes et kabel fra loftet og ned i stuen."

Fra gammel til ny brændeovn

Årsagen til, at nogle oplever fyringsproblemer i overgangen fra en gammel til en ny brændeovn, er først og fremmest, at kravene til nye brændeovne er skærpet bl.a. i forhold til sikkerhed og miljø. I de nye ovne er der indbygget mere modstand og derfor sendes der ikke nær så meget varme op i skorstenen. Det kan derfor være væsentligt sværere at få gang i ovnen.

Installation - Plug and play

Aduro DraftOptimizer er let at montere og kræver ingen specialværktøj. Den installeres oven på skorstenen og styres inde fra huset. Den kan monteres på alle runde aftræk med en indvendig diameter på mellem Ø146-200 mm. Til firkantede murede aftræk op til 240x240 mm fås en firkantet flange som tilbehør.

Aduro DraftOptimizer fungerer til brændeovne og lukkede pejseindsatse med en maksimal effekt på 15 kW og kan klare temperaturer op til 500°C.

Specifikationer

Spænding

24 VDC

Omdrejninger

400 - 1.300 RPM

Strømstyrke

1,3 A

Strømforbrug

1,8 W - 22 W

Vægt

8,5 kg

Max driftstemperatur

500ºC

Materiale

AISI 304

Farve

Sort og blank stål

Godkendelser

CE, patentanmeldt

 

 

Skorstenstræk

Skorstenens placering på taget er afgørende for skorstenstrækket. Herunder kan du se en illustration over de tre zoner, hvor skorstenen kan være placeret, og de tre zoners betydning.

Zone 1

I zone 1 kan du være forholdsvis sikker på, at skorstenstrækket er godt. Trækket vil dog blive påvirket af store træer og andre bygninger tæt på skorstenen.

Zone 2

I zone 2 kan du opleve, at skorstenstrækket ikke er godt i perioder. Trækket vil specielt blive påvirket af vindretningen, mens store træer og andre bygninger tæt på skorstenen også kan påvirke trækket.
Aduro anbefaler: Oplever du vanskeligheder i zone 2, kan det afhjælpes ved at forlænge skorstenen, så den kommer i zone 1, eller montere en Aduro DraftOptimizer.

Zone 3

I zone 3 vil du opleve, at skorstenstrække ofte ikke er godt.
Aduro anbefaler: For at undgå vanskeligheder når skorstenen er placeret i zone 3 bør du montere en  Aduro DraftOptimizer allerede ved installation.