Valg af brændeovn

Der er utallige brændeovne på markedet, og det nemmeste er at lade smag og behag bestemme. Det er dog vigtigt, at du gør dig flere overvejelser, før du investerer i en ny brændeovn til dit hjem, da du kommer til at have ovnen i mange år.

Udover at have opvarmningsareal, placering af brændeovnen og afstand til brændbare materialer in mente, bør du også tage stilling til mere overordnede ting såsom brændeovnstype, størrelse, betjeningsmuligheder, lufttilførsel og skorstenstræk.

Herunder har vi samlet relevant information, der kan være afgørende, når du skal vælge din nye brændeovn.

Konvektions- eller strålevarme?

Der findes to typer af brændeovne: strålevarmeovne og konvektionsovne. Strålevarmeovne afgiver kraftig varme omkring ovnen, hvilket betyder at luften tæt ved ovnen bliver meget varm, mens temperaturen falder, jo længere væk man kommer fra ovnen. Konvektionsovne derimod fordeler varmen via luftcirkulation. Dette giver en jævn og behagelig varme - også i tilstødende rum. Konvektionsovne kan typisk stå tættere på brændbare materialer end strålevarmeovne, da overfladen ikke bliver så varm. Dermed er den også mere børnesikker. Alle Aduro brændeovne er konvektionsovne.

Passer en stor eller lille brændeovn til dit varmebehov?

Det er vigtigt at finde den rigtige størrelse brændeovn, der passer til dit behov. Valget afhænger blandt andet af husets isolering, størrelse, indretning, ovnens placering mv. Køb ikke brændeovnen for stor, da man vil være tilbøjelig til at fyre for lidt og med for lav temperatur, for at varmen ikke bliver for kraftig. Det giver en dårlig forbrænding.

Brændeovnenes varmeydelse er angivet i kilowatt (kW). Som tommelfingerregel kan én kW opvarme 10 kvadratmeter, hvis huset er dårligt isoleret. Har huset god isolering, kan én kW opvarme 20 kvadratmeter.

I langt de fleste tilfælde passer alle Aduros brændeovne til dit varmebehov, da ovnens varmeeffekt typisk kan reguleres fra 3-4 til 8-9 kW. Kun i to tilfælde bør du være opmærksom på ovnens størrelse:

  • Er dit varmebehov under 3 kW, bør du vælge en ovn med maksimalt 5 kW i nominel ydelse.
  • Er dit varmebehov over 7 kW, bør du vælge en ovn med en nominel ydelse på minimum 6 kW.

Hvis du er i tvivl om, hvor stor en ovn du skal vælge, anbefaler vi, at du taler med din skorstensfejer eller forhandler.

Sideglas eller ej?

En brændeovn med sideglas giver et større indkig til flammerne, da de kan nydes fra flere sider og ikke kun forfra. Det er dog vigtigt at have brændeovnens placering in mente, når man skal købe ny brændeovn, da dette har betydning for, om man skal vælge en variant med eller uden sideglas.

En brændeovn med sideglas skal placeres længere fra brændbart materiale end en brændeovn uden sideglas. En brændeovn uden sideglas er derfor ideel at placere i et hjørne.

Hvor godt er dit hus isoleret?

Brændeovne har brug for konstant lufttilførsel for at sikre en optimal forbrænding. Dette kan dog være et problem i moderne og energieffektive huse, der ofte er meget tætte. Derfor er nogle af vores modeller udstyret med ekstern lufttilførsel, hvor luften til forbrændingen tilføres udefra og direkte ind i brændeovnen. Kig efter AIR-ikonet, som ses her til højre, blandt vores brændeovne, hvis du ønsker mulighed for ekstern lufttilførsel.

Ny brændeovn på gammel skorsten

Hvis du skal have glæde af din nye brændeovn, skal du sikre dig, at din skorsten er fuldt funktionsdygtig og i god stand. Skorstenen er brændeovnens motor og er derfor afgørende for brændeovnens ydeevne. Hvis du er nødt til at holde primærspjældet eller lågen åben for at holde ovnen i gang, er det et tegn på en dårlig skorsten.

Nye brændeovne er indrettet anderledes end gamle ovne. I de nye ovne er der indbygget mere modstand, og derfor sendes der ikke nær så meget varme op i skorstenen. Den “koldere” røggastemperatur medfører et mindre træk i skorstenen, da trækket opstår i temperaturforskellen mellem luften udenfor og røgen inde i skorstenen. Hvis din skorsten ikke fungerer, vil du opleve røgnedslag, røg i stuen og dårlig forbrænding. I dette tilfælde anbefaler vi at montere røgsugeren Aduro DraftOptimizer, der sikrer stabil drift. Læs mere om Aduro DraftOptimizer her.

Vælg en ovn med let betjening

God lufttilførsel er alfa og omega
Aduro brændeovne er forsynet med forskellige luftspjæld til regulering af luften i forbindelse med forbrændingen: primært, sekundært og tertiært luftspjæld. Primærluften bruges i starten til at få bålet i gang, mens sekundærluften holder bålet ved lige. På sekundærspjældet regulerer man selve effekten. Tertiærluften er en konstant luftstrøm, som sikrer at røggasserne bliver afbrændt. Denne reguleres automatisk. Illustrationen til højre viser brændeovnen med angivelse af primær-, sekundær og tertiær lufttilførsel.

Automatisk regulering af primærluftspjældet
Ønsker du en brændeovn, der er let at betjene og stort set selvkørende, er en Aduro brændeovn med Aduro-tronic automatik svaret. Aduro-tronic regulerer automatisk primærluften i din brændeovn med et enkelt træk og fungerer uden brug af elektricitet. Alle Aduro brændeovne er udstyret med Aduro-tronic som standard. Læs mere om Aduro-tronic her

Rudeskyl
For at sikre det frie indkig til ilden er alle brændeovne fra Aduro desuden udstyret med et effektivt rudeskyl, der forhindrer sod på glasset. Rudeskyl er et slags luftgardin, der føres ned over glasset og modvirker soddannelse. Det betyder også mindre rengøring for dig. Rudeskyllet virker kun med sekundærspjældet åbent.

TOP