Sådan får du succes med din Aduro Hybridovn

Her på siden finder du svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål angående Aduro Hybrid. Finder du ikke svar på dit spørgsmål her, har vi samlet alle svarene i vores kundeserviceunivers

Gå til Kundeserviceuniverset

Hent manual

  • FAQ
  • Aduro Hybrid app
  • Tilslutning til wi-fi

Kan Aduro Hybrid brænde 24/7?

Svaret er JA. Det kræver blot lidt rengøring. Hvis du gerne vil bruge pillefunktionen mange dage i træk, er det nødvendigt at skrabe slagger og aske ud fra brændehulen undervejs. Vi anbefaler altid at rengøre ovnen, når den er kold, men rengøring af brændehulen kan altså foretages når ovnen er i drift. I denne film viser vi hvordan (minut 8:00-8:25). Intervallet for rengøring er i høj grad påvirket af pillekvaliteten. Derfor er det vigtigt, at du kun bruger godkendte træpiller, da nogle pilletyper giver mere slagger og aske end andre. 

Vi anbefaler rengøring af ovnen, hvor du hurtigt skraber asken ud af hulen (tager 1-2 minutter) for hver 13 kg brændte piller (1 silo kapacitet). Dette er omtrent det samme som 8 timer i drift på varmeniveau 3, 12-14 timer på niveau 2 og 20-24 timer på niveau 1.

Hvordan sikrer jeg korrekt skorstenstræk?

Oplever du problemer med at tænde op? Røg i stuen, når lågen åbnes? Dårlig forbrænding og røg i nabolaget? Så skyldes det noget i skorstenen, der blokerer røggasserne. Kontroller derfor skorstenen og at der ikke er et hus eller et træ i nærheden, som kan påvirke vinden omkring skorstenen.

Hvis skorstenen er for lav, utæt eller mangelfuldt isoleret, kan der opstå problemer med skorstenstrækket (lad skorstensfejeren vurdere det). Skorstenstrækket skal være tilstrækkeligt under optænding med en kold ovn/skorsten for at sikre en tilfredsstillende forbrænding og forhindre røgudslip. Vi anbefaler derfor et skorstenstræk på 5 Pa i optændingsfasen. Når optændingen lykkes, og temperaturen stiger, er det vigtigt, at skorstenstrækket når et stabilt niveau mellem 18-25 Pa (1 time efter optænding), når ovnen/skorstenen er varm. Det er vigtigt at opnå et træk mellem 18-25 Pa i varm tilstand for at opnå en ren og optimal forbrænding og undgå problemer som pilleophobning og røgudslip. Vi anbefaler, at du måler skorstenstrækket i kold tilstand samt i varm tilstand 1 time efter optænding.

Kan der ikke etableres et tilstrækkeligt naturligt skorstenstræk, kan du montere en røgsuger på skorstenen, fx Aduro DraftOptimizer.

Hvordan virker hybridovnens rumtemperaturregulering?

Ovnen tilpasser sig varmeniveau 1, 2 og 3 og tilpasser sig varmeniveauet hvert 10. minut alt afhængig af den ønskede rumtemperatur. Hvis temperaturen er mere end 0,5 grad større eller mindre end den ønskede rumtemperatur, så vil varmeniveauet automatisk reguleres, indtil den temperatur man ønsker opnås (maksimalt et niveau ad gangen). Herunder uddybende forklaring: 

  1. Hvis ovnen ikke er i drift og den valgte rumtemperatur er højere end den aktuelle temperatur i rummet startes ovnen. Ovnen starter optændingsprogrammet og det gør den på varme niveau 3 indtil minimum røgtemperatur (90 grader) for varmeniveau 1 er opnået. Gå til punkt 3 for mere info.
  2. Hvis ovnen er i drift og man bruger rumtemperaturregulering på sin app og røgtemperaturen har været større end minimum røgtemperatur (90 grader) for varme niveau 1, så optælles tiden hvor rumtemperatur enten er mere end 0,5 grad for lav eller for høj. Gå til punkt 3 for mere info.
  3. Hvis rumtemperaturen er mere end 0,5 grad under ønsket rumtemperatur, går ovnen automatisk et driftstrin (Varmeniveau) op efter få sekunder ved første niveauskift. Hvis tiden med for lav rumtemperatur herefter fortsætter og overstiger 10 minutters varighed, vil kontrolstyringen øge med endnu et driftstrin op, dvs. fra niveau 2 til niveau 3.
    Hvis rumtemperaturen er mere end 0,5 grad højere end den ønskede rumtemperatur, reduceres varmeniveauet med det samme et driftstrin ned. Fortsætter rumtemperaturen med at være mere end 0,5 grad for høj i mere end 10 minutter, skifter styringen endnu et varmeniveau ned, dvs. fra niveau 3 til niveau 2 eller fra niveau 2 til niveau 1.
  4. Hvis rumtemperaturen er mere end 1 grad over ønsket rumtemperatur, og ovnen har kørt i trin 1 i mindst ti minutter, stopper ovnen og går til tilstanden "Temperatur opnået".

Ovnen skifter dog kun varmeniveauet en gang ”omgående” – herefter sker alle skift med minimum 10 minutters interval.

Hvilke smartphones virker app’en på?

Appen gælder til iOS modeller fra iPhone 6 eller nyere og Android versioner fra 5.1 eller nyere.

 

 

Hvordan virker Aduro Hybrid appen?

Hybridovnen kan styres via appen Aduro Hybrid. Med appen får du forskellige muligheder for at styre ovnen, fx via varmeniveau, ønsket rumtemperatur samt ”urstyring”. Herunder kan du læse mere om ovnens funktioner.

På appens forside kan du se følgende:

  • Driftsstatus: Optænding, Drift, Stoppet, Brændefyring, Slukket, Alarm
  • Varmeniveau: 1,2,3 eller temperaturstyring
  • Røgtemperatur
  • CO niveau: (Sikkerhedsmåling, der måler, om der kommer røg bagud i systemet) Grøn bjælke er OK. Hvis niveauet når gult niveau, sænker ovnen varmeniveauet til 1. Nås rødt niveau, slukkes ovnen.
  • App versions nummer
  • Setup knap: her skiftes mellem varmeniveau og rum temperatur styring. Blinker denne knap grøn er pillefunktionen startet – men ovnen venter på at røgtemperaturen når ned på 100 grader. Når røgtemperatur er maksimalt 100 grader starter pille funktionen.

På de næste skærmbilleder ses følgende:

  • Varmeniveau (3 niveauer)
  • Ønsket rumtemperatur (indstil den temperatur, du ønsker i rummet)
  • Urstyring
  • Knap til start/sluk
  • Sprogvalg
  • Guide
  • Justering
  • Info

Funktionen urstyring

Med funktionen ”urstyring” har du mulighed for at planlægge, hvordan ovnen skal køre i løbet af ugen. Du kan vælge, om ovnen skal være slukket, om den skal være tændt på varmeniveau eller ønsket rumtemperatur. Se eksempel vist til højre:

  • Mandag er ovnen indstillet til at køre på varmeniveau fra kl. 14-18 (markeret med grøn).
  • Tirsdag er ovnen indstillet til at køre på ønsket rumtemperatur fra kl. 11-15 (markeret med blå).
  • De røde felter betyder, at ovnen ikke kører i disse tidsrum.

Her finder du en vejledning til, hvordan du forbinder din mobil til hybridovnens wi-fi modul samt hvordan du forbinder hybridovnen til husets wi-fi. 

TOP