Aduro H2 - Vinder af EU's Miljøpris
- Beskrivelse
- Specifikationer
- Træpiller
- Galleri
- Download
Hvad er Aduro H2?

Den smukkeste pilleovn i verden? Den mest brugervenlige brændeovn i verden? Eller måske begge dele - og meget mere. Vi kalder ovnen Aduro H2 - Hybridovnen. Navnet signalerer fremtid og understreger, at ovnen kan fungere med både piller og almindelig brænde. Brænde til det hyggelige og klassiske bål og piller til opvarmning.
Aduro H2 adskiller sig fra Aduro H1 ved, at den ikke har sideglas og derfor kan stilles tættere på brændbart materiale.
Fordele
- Mulighed for fjernoptænding og programmering så der er varmt når du kommer hjem eller ankommer til sommerhuset
- Kan brænde op til 24 timer på en påfyldning
- Ovnen kan brænde over natten
- Støjsvag i drift med piller og lydløs med brænde
- Hygge fra flot flammebillede
- Dansk design
- Styres manuelt eller via smartphone
- Integreret pillesilo i ovnen
- Mulighed for ekstern lufttilførsel
- Programmeringsmuligheder med ugeprogram og temperaturstyring
- Udviklet i samarbejde med NBE, som er en af Europas førende producenter af pillefyr med mere end 60.000 fyr i drift
- Du kan til enhver tid skifte mellem træ og piller. Du kan tilføje brænde, mens du bruger pillefunktionen eller antænde brænde ved hjælp af pillerne
- Ovnen kan altid bruges som en klassisk brændeovn uden el


Tænd op med mobilen
Med Aduro H2 kan du tænde op, når du ikke er hjemme. Du kan let betjene ovnen med mobilen og følge forbrændingen hele tiden. Ovnen kræver tilslutning til et stabilt wi-fi net i huset. Appen er gratis og kan downloades i App Store eller Google Play. Appen gælder til iOS modeller fra 6 (iPhone 6 eller nyere) og Android versioner fra 5.1 eller nyere.
Godkendelser
Aduro H2 er gennemtestet og godkendt på teknologisk institut efter alle europæiske normer. Ovnen opfylder de skrappeste EU-miljøkrav til både brændeovne og pilleovne, der træder i kraft i 2022.
Aduro Hybrid er patenteret.
Effekt
Nominel effekt
7,0 kW brændeovn / 6,8 kW pilleovn
Driftsområde
2-9 kW (Brændeovn 3-9 kW / Pilleovn 2-7 kW)
Opvarmer
20-140 m2
Virkningsgrad
81% brændeovn / 87% pilleovn
Energieffektivitetsindeks
119,6
Energieffektivitetsklasse
A+
Strømforbrug
30 Watt
Skorstenstræk
I henhold til EN13240 og EN14785. 10-14 Pa ved kold ovn.
Mål
Røgafgang diameter top/bag
Ø150 mm
Ydre mål (HxBxD)
120 x 50 x 50,8 cm
Afstand fra gulv til center bagudgang
108,2 cm
Afstand fra center røgstuds til brændeovnens bagkant
25 cm
Højde røgstuds over gulv
117,8 cm
Brændkammerbredde
40 cm
Brændelængde max
39 cm
Vægt
135 kg
Afstand til brændbart materiale
Bagud
15 cm
Til siden
45 cm
Møbleringsafstand
90 cm
Godkendelser
EN13420, EN14785, CE & NS3058
Specifikationer
Konvektionsovn
Rudeskyl
Primær, sekundær og tertiær lufttilførsel
Askeskuffe
Keramisk eltænder
Træpiller (ENplus A1 kvalitet)
6 mm
Kapacitet pillebeholder
Ca. 15 kg
Vi anbefaler at anvende piller af en god kvalitet, som er godkendt og opfylder de europæiske normer. Vores erfaring siger, at lyse piller brænder bedre end mørke piller, og vi har gode erfaringer med følgende pillebrands: Verdo Heatlets Premium, Ewers Premium eller Bio-piller fra træpillegrossisten. Ved brug af disse piller har vi opnået den reneste og mest optimale pilleforbrænding.
