Skrot din gamle brændeovn og få 2.000 kr.

  • Skrotningspræmie
  • Betingelser
  • Sådan søger du

Regeringen har afsat en pulje på 46 mio. kr. til en skrotningsordning af gamle brændeovne. Skrotningsordningen opfordrer danskerne til at udskifte deres gamle brændeovn fra 1994 eller før med en ny, moderne brændeovn. Skrotningsordningen løber fra den 4. februar 2019 og til udgangen af 2020 - eller indtil puljen er opbrugt. 

Gamle brændeovne forurener i gennemsnit op til fem gange så meget som en Svanemærket brændeovn og har samtidig en dårligere brændeøkonomi. Ved at skifte til en moderne brændeovn med automatik vil du endda kunne opnå en besparelse på dit brændeforbrug på op til 40%

Find din nye brændeovn her

Du får det fulde overblik over skrotningspræmien i denne infografik:

Skrotningspræmie brændeovne

Betingelser for at søge 

  • Din brændeovn skal være fra 1994 eller før.
  • Ovnen skal have været tilsluttet pr. 1 december 2018 på din adresse.
  • Ovnen skal være frakoblet.
  • Der kan kun ansøges om godtgørelse til én adresse pr. person.
  • Der kan kun ydes én godtgørelse pr. ansøger.

Det er ikke et krav, at du tilslutter en ny ovn. Hvis en ny ovn ikke tilsluttes, skal ildstedet bekræftes lukket af en skorstensfejer. Du skal selv afholde udgiften til skorstensfejeren. Miljøstyrelsen har indgået et samarbejde med Skorstensfejerlauget om, at ydelsen koster en standardpris på 170 kr. eks. moms.

Find din nye brændeovn her

Sådan søger du skrotningspræmie

  • Kontakt din lokale skorstensfejermester. Han skal vurdere, om din brændeovn eller pejseindsats er fra 1994 eller før. Det skal den være, hvis den skal opnå skrotningspræmie. Ofte kan skorstensfejeren se ovnens data i sit kartotek. Ellers skal han hjem til dig og se ovnen. 
  • Hvis din ovn er berettiget til skrotningspræmie, hjælper skorstensfejeren dig med den videre proces. Du skal søge præmien via en ansøgningsportal på Miljøstyrelsens hjemmeside. Du skal bruge dit nemID til at ansøge. 
  • Den gamle ovn må ikke sælges videre eller på nogen måde tilsluttes igen.
  • Skrotningspræmien er på 2.215 kr (Skrotningspræmien til ejeren er 2.000 kroner, mens der er 170 kroner plus moms til skorstensfejeren), som udbetales direkte til din NEM-konto. Skrotningspræmien er skattefri.
  • Skrotningspræmien udbetales efter ’først-til-mølle’-princippet. Så skynd dig at tage kontakt til din skorstensfejer!

Du kan læse hele bekendtgørelsen her

Find din nye brændeovn her