Det siger brugerne om Aduro Hybrid

Brugernes tilfredshed betyder alt for os, og vi sætter stor pris på tilbagemeldingerne fra brugerne af vores hybridovne. Herunder er nogle af de tilbagemeldinger, vi har fået.

Video: Hør Birthe og Hans Peter Poulsen fortælle om deres oplevelse med Aduro Hybrid.

Designet er helt perfekt

”Vi havde set den hos en ven og syntes, den var rigtig smart".

For Brian og Else Marie fra Assens startede Hybrid-eventyret hos en af deres bekendte, som har en Aduro H1 på 4. år, og, som Brian siger; ”i de 4 år han har haft den, der har den bare kørt upåklageligt”.

Da Brian og hans kone fik set ovnen med egne øjne, var der slet ikke noget at være i tvivl om. ”Vi overvejede slet ikke andre. Det skulle bare være den”, siger Brian, der stoler 100% på vennens kvalitetssans: ”Jeg ved, hvor kritisk han er, så når han er godt tilfreds, er jeg også”.

De kontaktede derfor Aduro GO med det samme, som er Aduros totalløsningskoncept med ovn, levering og montering i ét, og fik et godt tilbud på en ovn helt magen til.

 

”Det er et rigtig fint koncept. Let, når man kan få det hele samlet i én pakke".

Da parret manglede en ny skorsten, fik de også skorstenen med i det samlede tilbud, som blev leveret og installeret sammen med Hybridovnen.

”Skorstenen har et pænt design, og inddækningen og loftskraven er rigtig pænt lavet. Claus er en fantastisk montør – han gjorde et rigtigt godt stykke arbejde”, fortæller Brian om hans oplevelse med Aduro GO-installationen, som blev foretaget af montøren Claus fra Kulkranen på Fyn.

 

”Designet er helt perfekt til os".

Det var både hybridfunktionen og det stilrene design, der gjorde, at parret valgte en Aduro H1.

For selvom Brian og Else Marie fyrer mest med træpiller, er der altid mulighed for at smide et stykke brænde på, hvis man vil have den helt rigtige brændeovnsfornemmelse. Men med hybridovnens store, flotte glaspartier både foran og til siderne får man et dejligt indblik til flammerne, uanset om man fyrer med brænde eller piller.

”Det er jo fantastisk, at man kan se ind til flammerne, selvom man kun bruger piller”, siger Brian.

Og så er de positivt overraskede over, hvor lidt de kan høre, når ovnen automatisk fører pillerne op til brændkammeret:

 

”De fleste pilleovne rasler og larmer – den her er så støjfri, som sådan noget overhovedet kan være”.

Kun hvis hybridovnen skrues op på et af de højeste varmeniveauer, kan de høre blæseren. Som Brian siger: ”Hvis TV-et er tændt, hører vi ingenting”.

Selvom Brian og Else Marie kun har haft Aduro H1 i en måneds tid, er de meget tilfredse med ovnen. Det eneste, der bøvlede lidt, var at få forbindelse til Wi-Fi’et, så de kunne styre ovnen gennem appen på deres telefoner. ”Men så ringede vi jo bare til kontoret og fik dem til at guide os over telefonen – det har fungeret lige siden”.
Brian og Else Marie Nielsen

Aduro Hybrid i GO’ Morgen Danmark

”Du kan jo f.eks. styre den fra mobiltelefonen, så kan du få fuld kontrol over den og sige: ”jamen, jeg vil gerne have den tændt nu, på vej hjem fra sommerhuset”, eller hvis man siger: ”jeg vil gerne have den tændt, når jeg står op.” Så tænder det her pillefyr så mellem 6:00 og 8:00 […] og så slukker det igen af sig selv, så man ikke skal tænke over det. Det er virkelig en smart detalje […] Altså jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har kæmpet med at skulle tænde brænde op, og så skulle jeg stå der, og jeg bliver fedtet og […] sort. Her har du jo bare, at du kan ligge brændet ind og så sådan set stå på distancen, eller få sat den til den her tidsindstilling,…..”
David Guldager, tech- og gadgetekspert i GO’ Morgen Danmark på TV2 den 5. november 2019.

Vores nyeste medlem af familien

"Den frihed, der ligger indlejret i at kunne varme huset op, selv når vi ikke er hjemme og i at kunne følge forbrændingen hele tiden, den taler virkelig til os. At kunne indstille den, så den så at sige matcher vores rutiner. Pilleovnsdelen kan derudover også nemt reguleres på temperaturen. Det betyder fx helt konkret, at vi kan indstille den til dén temperatur, vi finder passende."

Louise Guldager

En fantastisk beslutning og investering

"Ovnen er for os nærmest en ’livsbegivenhed’, og den indgår helt centralt i forbindelse med vores ombygning. En brændeovn er jo altid herlig og skaber masser af hygge. Men H1 tilføjer den genialitet, at den sørger for sig selv ved hjælp af træpillerne! Efter en hurtig daglig påfyldning, kører den ganske upåklageligt, kontinuerligt og nærmest lydløst centralt i vores ’nye’ hjem. Og med ovnens forbindelse til internettet er betjeningen simpelthen legende nem og på kanten af det ’blærede’."

"Mens børn af forældre i vores omgangskreds selvfølgelig ikke selv kan tænde op i brændeovnen derhjemme efter skole, forholder det sig anderledes hos os. Her trykker de på en knap, og så er der tændt op. Eller endnu bedre; vi kan fra vores arbejdsplads selv tænde op derhjemme med vores mobil og jeres App. Det er simpelthen så innovativt og genialt, at det er helt nødvendigt at rose. Ønsker vi at fyre regulært, lægger vi bare brænde på, hvorefter ovnen automatisk lukker for fyring med træpiller, ligesom den tænder igen, når vi glemmer yderligere brænde."

Christina Gede og Jacob Tøjner

Super lækker og praktisk

"Super lækker og praktisk brændeovn, som jeg kun kan anbefale. Fedt, at kunne tænde den på vej hjem fra arbejde. Den virker fremragende med 6 mm piller, og skiftet mellem brænde og piller er nemt og hurtigt."

Erik Kjær

En god og funktionel ovn

"Aduro H1 er en god funktionel ovn, der forbinder den praktiske opvarmningskilde (pillefunktion) med den hyggelige brændeovnsstemning. Og så er det en ovn med et flot design og udseende, som passer til de fleste hjem. Gæster, der besøger os, forbinder den slet ikke med en pilleovn og er derfor overraskede over de mange funktioner, ovnen har. En super god ovn."

Hans Jørgen Eriksen

Kun ros til overs

"Vi har nu brugt ovnen flittigt og er meget glade for den lette måde at betjene den på. Vi veksler hyppigt mellem piller og brænde. Vi har kun ros til overs for ovnen."

Mette og Axel Pallesen

Slut med at holde øje og fylde brænde på

"Med Aduro H1 slipper jeg for at holde øje med ovnen og fylde brænde på. Ovnen kan passe sig selv i mange timer, også hvis jeg tager hjemmefra. Det jeg nyder mest er pilleovnens konstante varme."

Kurt Overgaard Andersen

Svært at se noget der kan være bedre

"Ovnens design er særdeles flot og passer perfekt ind i vores hus. Det er svært at se noget, der kan være bedre.

Vi er særdeles tilfredse og kan sige, at skulle den en dag ikke mere virke, vil det være samme ovn, vi udskifter med. For os er det visuelle og designmæssige lige så vigtigt som varmefunktionen."

Hardy Jepsen

TOP