Røgrør
Aduro tilbyder et alsidigt røgrørsprogram i samme farvenuance som ovnene. Rørene er fremstillet i 2 mm kvalitetsstål, Ø150 mm og benyttes ved tilslutning til en muret skorsten.
Fra 1. juli 2018 er der kommet nye regler for uisolerede røgrørs afstand til brændbart materiale (det nye reglement hedder BR18). Det er nu alene røgrørets deklarerede afstand til brændbart materiale, der gælder. De deklarerede afstande for Aduros uisolerede røgrør er 450 mm. Oplysningerne fremgår af CE-mærket på røgrøret.
Ovenstående afstandskrav kan dog reduceres. Kontakt din lokale skorstensfejer for rådgivning herom. Alternativt kan du bruge isolerede rør. Se vores udvalg af halvisolerede rør her.
Vær opmærksom på, at de nye krav kun er gældende ved brændbart materiale.