Hvorfor skal du investere i en brændeovn?

Der er mange gode grunde til at investere i en brændeovn. Læs de allervigtigste fordele ved at have en brændeovn her.

Brændeovnen giver forsyningssikkerhed

Med det seneste års energikrise som følge af COVID19 og krigen mellem Rusland og Ukraine, er alternative varmekilder som brændeovne blevet særligt relevante. Moderne brændeovne er effektive og kan (alt efter model) opvarme op til 140 m2. Det betyder fx, at du kan skrue ned for den dyre gasvarme og bruge din brændeovn som supplerende varmekilde. Desuden har brændeovnen heller ikke brug for strøm og kan altid give varme, selvom strømmen skulle gå. Brændeovnen giver derfor forsyningssikkerhed – og en rar fleksibilitet, når varmepriserne pludselig skyder i vejret. Læs mere om brændeovnens rolle som supplerende varmekilde her.

Brændefyring er billig opvarmning

En brændeovn er også en god investering, fordi det er billigt at fyre med brænde. Teknologisk Institut har gennem årene foretaget flere målinger på, at fyring med brænde er væsentligt billigere end andre varmekilder. Med de høje energipriser, vi har lige nu, vil besparelsen være mærkbar.

Desuden er forbrændingsteknologien i brændeovne blevet markant forbedret over de seneste årtier. Det betyder blandt andet, at nye, moderne brændeovne udnytter træet mere effektivt og kan mindske dit brændeforbrug op til 40%. Overvejer du at udskifte din gamle brændeovn til en nyere brændeovn med moderne automatik, kan du følge linket herunder for at beregne, hvor hurtigt den nye ovn tjener sig hjem.

Beregn tilbagebetalingstiden her

Nyere og bedre forbrændingsteknologi

Teknologien i moderne brændeovne er designet til at optimere forbrændingen og gøre det lettere for dig at fyre korrekt. Til sammenligning udleder en ny brændeovn i dag 70% færre partikler end en tilsvarende ny brændeovn gjorde i 2005. Forbedringen er så markant, at de fleste moderne brændeovne ikke bare lever op til lovens grænseværdi for partikeludslip, men faktisk ligger væsentligt under grænsen (Kilde: DAPO). Du skal blot sørge for at anvende tørt træ i god kvalitet og fyre efter anvisningen, så klarer brændeovnen resten.

LÆS MERE OM ADURO OG MILJØET

En brændeovn er let at vedligeholde

En brændeovn er let at bruge og kræver minimal vedligeholdelse. Når du blot sørger for at fjerne overskydende aske, rense luftkanalerne en gang i mellem og udskifte de slidte dele med nye, når det er tid, kan din brændeovn holde i mange år. Aduros brændeovne har i gennemsnit en levetid på ca. 20 år.

Brændeovnen skaber en hyggelig atmosfære

At sidde foran en tændt brændeovn og nyde den knitrende lyd og de smukke farver fra flammebilledet skaber en hyggelig og meditativ stemning, som kan få enhver ned i gear. For mange brændeovnsejere er det især hyggen omkring den tændte brændeovn, der gør den til en uundværlig del af hjemmet. Forskere har endda konkluderet, at en regelmæssig portion hygge-foran-brændeovnen kan sænke blodtrykket og dermed forebygge stress.

SE alle Aduro-brændeovne her

TOP