Træ som brændsel

Træ er en af de mest tilgængelige og vedvarende energikilder, vi har i dag. Det er en vigtig ressource i kampen mod klimaforandringer, når det anvendes på en bæredygtig ansvarlig måde. Ved forbrænding af træ frigives den CO₂, som træet optog under sin vækst. Dog er det vigtigt at forstå, at der er en tidsmæssig forskydning i processen, hvor CO₂-udledningen sker ved afbrænding, men det kan tage årtier, før de nyplantede træer optager den samme mængde CO₂. Den tidsforskydning betyder, at træafbrænding er en del af et langsigtet kulstofkredsløb, hvor der er balance mellem udledning og optag af CO₂.

I den vestlige verden har vi fx set en markant netto-tilvækst af skovarealer, hvilket er positivt for CO₂-optagelsen, og det viser en politisk vilje til klogt at reducere menneskers CO₂ ved at udvide skovarealerne. Ifølge Danmarks Statistik er skovarealet i Danmark næsten fordoblet de sidste 100 år, og den årlige netto-tilvækst betyder, at vi har mere træ, der binder CO₂, end vi fælder. 

Det er dog vigtigt at huske, at udledningen af drivhusgasser ikke er et lokalt problem, men en større, kompleks og global problematik. På globalt niveau er skovtilvæksten dog ikke lige så markant, og det understreger vigtigheden af ansvarlig skovforvaltning på tværs af landegrænser. At skove fortsætter med at vokse og optage CO₂ er en vigtig faktor for at sikre, at brugen af træ som brændsel ikke medfører en permanent øgning af CO₂-niveauet i atmosfære

(Kilde 1, 2, 3, 4, 14)

Moderne brændeovne er energieffektive og behøver væsentlig mindre brændsel for at opnå samme varmeeffekt som gamle ovne. Det meste brænde brugt i boliger kommer primært fra egen have, eller skoven - Altså kommer den ikke fra trætårne og fra udlandet, der i øvrigt bidrager til hugst af skove (kilde 5). Dette skal ses i sammenhæng med skovtilvæksten.

Der er en række ekspertvurderinger fra Københavns Universitets afdeling for Skov og Landskab ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der her svarer specifikt på spørgsmål om udledning af CO₂.
Læs mere her: Videnstjeste.ku.dk

Der er meget stor forskel på, hvor godt brændet udnyttes. En åben pejs udnytter måske kun 10-15% af træets energi (kilde 11), mens en moderne brændeovn eller pilleovn, der opfylder de gældende EU normer, med effektiv forbrændingsevne giver varme svarende til 75-88 % af træets energi. Du skal altså bruge mindre træ til at få den samme varme med en moderne ovn.

Moderne brændeovne har højere forbrændingseffektivitet, bruger mindre brænde og har lavere emissioner sammenlignet med ældre modeller, hvilket vil reducere den samlede miljøpåvirkning. Moderne brændeovne er blevet væsentligt forbedret med hensyn til effektivitet og forbrænding. En moderne brændeovn bruger typisk 25% mindre brænde end en ældre model. Ifølge lovgivningen må en brændeovn maksimalt udlede 5 gram partikler pr. kilo træ, der afbrændes. Dog har en moderne dansk brændeovn gennemsnitligt et udslip på cirka 2,5 gram partikler pr. kilo træ, hvilket i mange tilfælde er endnu lavere (kilde 6). Aduro Hybrid og Aduro Pilleovne har endda noget lavere emissioner, da pilledriften er mere jævn og optimeret. Nye brændeovne reducerer den lokale partikelforurening markant op mod 70% eller tre til fem gange så meget. Det er både godt for miljøet uden for hjemmet og for indeklimaet (kilde 13).

Læs mere her https://mst.dk/publikationer/2025/februar/mudp-clean-air-testzone

Der er ingen grund til at frygte indendørs partikelforurening, når man bruger sin brændeovn.

Udslip af partikler til stuen kan undgås, hvis man åbner lågen forsigtigt, når der lægges nyt brænde på og har en moderne, vedligeholdt brændeovn og en skorsten med et godt træk.

Debatten om indendørs partikelforurening savner alt for ofte de rigtige proportioner.

Stegning af bacon udleder langt flere partikler til hjemmet end brændeovne. Faktisk seks gange så mange partikler som brændeovnen i værste fald gør. Det fremgår af et ministersvar til Folketingets Miljøudvalg. Samme svar fortæller, at den indendørs forurening fra en brændeovn maksimalt svarer til, at man har ét stearinlys tændt i stuen (kilde 12).

Man kan sagtens helt undgå, at partikler fra brændeovnen spredes i stuen. Det handler bl.a. om korrekt optænding efter top-down-metoden, et godt træk i skorstenen og langsom oplukning af ovnlågen, når der skal lægges mere træ i ovnen. Og endelig er det velkendt, at man bør lufte grundigt ud for generelt at skabe et godt indeklima i boligen.

Hvis fældet træ erstattes af nye træer, kan CO₂-optagelsen opretholdes over tid. Hvis skovrydning sker uden genplantning, kan balancen forstyrres. Danmarks skovareal har været støt stigende gennem de seneste årtier. Ifølge Danmarks Statistik er skovarealet næsten fordoblet over de sidste 100 år, fra 322.000 hektar i 1923 til 630.000 hektar i 2022, hvilket svarer til 14,7% af landets samlede areal (kilde 7).

Denne vækst er i tråd med Folketingets mål, vedtaget i 1989, om at fordoble Danmarks skovareal inden for en periode på cirka 75 år, så det når op på 1.075.000 hektar (25% af Danmarks areal). Siden da er skovarealet i gennemsnit vokset med over 3.000 hektar årligt, fra omkring 532.000 hektar til de nuværende cirka 642.979 hektar (kilde 8). Denne udvikling indikerer en positiv tendens i skovtilvæksten i Danmark, hvilket er afgørende for bæredygtig skovdrift og CO₂-optag.

Når træ brændes, frigives den lagrede CO₂ øjeblikkeligt til atmosfæren. For at genoptage denne mængde CO₂ kræves det, at nye træer vokser op og binder kulstoffet gennem fotosyntese, en proces der kan tage årtier afhængigt af træart og vækstbetingelser. Denne tidsmæssige forskydning kan medføre en midlertidig stigning i atmosfærens CO₂-niveau, hvilket understreger vigtigheden af en bæredygtig skovforvaltning med kontinuerlig skovtilvækst. Ifølge Dansk Skovforening kan et stort løvtræ på 100 år binde omkring 4,3 tons CO₂. Desuden kan en hektar nyplantet skov med tiden optage cirka 11 tons CO₂ årligt, svarende til udledningen fra cirka to danskere (kilde 9).

Yngre træer i vækstfasen optager mere CO₂ end ældre, modne træer, som til sidst dør og frigiver deres CO₂-lager tilbage til atmosfæren gennem nedbrydning. Derfor er det afgørende at sikre en konstant skovtilvækst ved at plante nye træer, når gamle fældes eller dør, for at opretholde en balance i CO₂-regnskabet (kilde 10). En bæredygtig skovforvaltning, der sikrer kontinuerlig skovtilvækst, er derfor essentiel for at minimere den midlertidige ubalance i atmosfærens CO₂-niveau forårsaget af træafbrænding. Dette indebærer genplantning af træer i samme takt som de fældes, hvilket bidrager til en mere stabil CO₂-balance over tid.

Brændeovnens rolle som et vigtigt element i hjemmets varmeforsyning er på det seneste kommet i fokus på en alvorlig baggrund. Krigen i Ukraine og den deraf følgende energikrise i 2022 og 2023 viste, at brændeovnen er den sikre forsyningskilde, når der bliver knaphed på energi i form af olie, kul og gas.

Alene det faktum, at brændeovnen er den eneste varmekilde, der er uafhængig af el, illustrerer, at vi en tid med cyberangreb på de vestlige landes infrastruktur og energiforsyning skal tænke i alternativer til de løsninger, vi indtil nu har taget for givet. Samtidig er træ – modsat de fossile brændsler – en vedvarende energikilde, som vi kontinuerligt kan producere mere af i vores del af verden, hvor vi år efter år har en betydelig tilvækst af skov. Derfor er brændeovnen et vigtigt bidrag i vores forsyningssikkerhed.

1) greenpowerdenmark.dk/fakta-om-groen-energi/fakta-om-baeredygtig-biomasse
2) concito.dk/nyheder/co2-neutral-biomasse-er-begraenset
3) orbit.dtu.dk/files/199816301/klimaraadet_biomassens_rapportno4_digi_01.pdf
4) www.eea.europa.eu/da/articles/interview-hvilken-rolle-spiller-biomasse
5) https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/braendeundersoegelsen_endelig_rapport.pdf 
6) www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/09/978-87-93710-87-0.pdf
7) www.dst.dk/nyt/47646
8) www.danskskovforening.dk/fakta-om-danmarks-skove/
9) www.danskskovforening.dk/nyhed/skovene-bidrager-positivt-til-co2-balancen/
10) https://traeinfo.dk/baeredygtighed/trae-og-miljoe/
11) Bogen "Brænde" af Lars Mytting
12) dapo.dk/wp-content/uploads/2022/03/Ministersvar.pdf
13) www.sintef.no/en/latest-news/2023/
14) Kommentar ang. det tidsmæssige perspektiv ang. optag af CO2