
Kontorhjælp til vores kundeserviceteam
Holder du sabbatår eller lignende, og har du lyst til at prøve kræfter med at arbejde i kundeservice? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af vores fantastiske kundeserviceteam.
Det går stærkt hos Aduro. Derfor søger vi en kontorhjælp, som kan hjælpe os med administrative opgaver og evt. telefonbetjening fra nu og frem til ca. 1. marts 2026. Du skal kunne starte hurtigts muligt og kunne arbejde fuldtid – mandag til torsdag 08.00 – 16.00 og fredag 08.00 – 15.30.
Opgaverne vil bestå af forskellige typer af ordrehåndtering, besvarelse af kundehenvendelser samt diverse administrative opgaver.
Jobbet kræver, at du er:
- Ansvarsbevidst
- Omhyggelig
- Pligtopfyldende
- Struktureret
- Fuld af gå-på-mod
Derudover er det vigtigt, at du:
- er flydende på dansk i skrift og tale
- behersker engelsk i skrift og tale
- og kan du fransk, er det en stor fordel
Send din ansøgning i dag
Har du lyst til at blive en del af vores dynamiske team, så send dit CV og evt. ansøgning til hr@aduro.dk og skriv kontorhjælp i emnefeltet.
Vi indkalder løbende til samtale, så send dit CV og evt. ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundeservicechef Helle Kammer Riis på 60110571.
Om os
Aduro udvikler, producerer og markedsfører brænde-, pille- og hybridovne samt biopejse i moderne dansk design. Vi er en international virksomhed med stort drive og fantastiske kolleger, som er klar til at byde dig velkommen og sætte dig ind i de forskellige opgaver og systemer (BC365 og Microsoft CRM).
Vi har skabt en stærk virksomhed med markant vækst og er stolte af, at vi har modtaget Gazelle-prisen syv gange. I 2024 var vi finalist til EY’s ”Entrepreneur of the year” og vandt SMV’ernes Inspirationspris 2024 i kategorien ”Internationalisering” for vores internationale mindset.
På vores hovedkontor i Viby har vi samlet et internationalt team med syv forskellige nationaliteter. Her mødes forskellige kulturer i en hverdag præget af energi, høje ambitioner og godt humør. Vi tilbyder moderne rammer, sociale aktiviteter samt frokostordning.

Dansk
Deutsch
English
Français
Dutch
Norsk
Suomi
Svenska
Español
Italiano